Author: sesup

Pokalen skal forsvares

Pokalen skal forsvares i denne sæson

Pokalen skal forsvares fra sidste sæsons store højdepunkt. Sejren i Pokalfinalen over AaB.  Vi starter i år, først i runde 3 af pokalturneringen, fordi vi vandt finalen. Vi træder ind i 3. runde med top 5 holdene fra sidste sæson. 

Superligahold kunne ikke trække hinanden, så derfor var det disse modstandere vi kunne trække:

Læs videre

SønderjyskE legende skriver historie

SønderjyskE legenden, Johan Absalonsen, skrev historie da han hjemme mod AaB d. 27/09-2020 scorede sikkert på straffespark. Han er den første og i skrivende stund, eneste spiller til at score i 17 Superliga sæsoner. Imponerende, og et stort tillykke med rekorden, skal der lyde til Johan Absalonsen fra SønderjyskE Fodbold Support.

Fejring af SønderjyskE legenden “Absa”

Vi i SønderjyskE Fodbold Support vil meget gerne hylde Absalonsen, når vi spiller hjemme mod Brøndby. Vi har nogle idéer, men vi kunne godt tænke os at høre hvad du synes kunne være en værdig hyldest. Skriv gerne en kommentar herunder, eller send en mail til info@sesupport.dk med forslag.

Lars Moshage Møller

Lars Moshage Møller – 4 år som formand

Lars Moshage Møller beretter om sin tid som formand for SønderjyskE Fodbold Support. Det blev til 4 år på formandsposten, læs med og find ud af hvad han har at sige om sin tid.

I 2016 overtog jeg formandsposten i SFS. Det var året vi skulle ”ud i Europa” for første gang. Hvilken fantastisk oplevelse med en masse fantastiske mennesker. Først en tur til Norge, dernæst en tur til Polen, med succes og til sidst den skæbnesvangre kamp i Prag. Har den liggende på min Stofa Boks, men har ikke kunne få mig selv til at se den endnu.

Etablering af Blue Section

I samarbejde med SønderjyskE fik vi etableret BluE Section, som er et sted til de stemningsskabende fans, og hvor ALLE er velkomne, høj som lav, kravet er ikke særlig stor, iklædt noget lyseblåt og godt humør, samt være parat til at skabe noget positiv stemning for vores allesammens hold. Vi blev placeret på den gamle tribune til at starte med, hvor vi næsten selv kunne bestemme hvordan den skulle indrettes. Det blev taget godt imod og folk begyndte at komme over. Der kom flere af de unge mennesker til og det er altid dejligt med ny og ung energi. Vi fik i fællesskab udsmykket/malet spillertunnelen, som mildest talt IKKE var spillerne værdig. Personligt er jeg godt tilfreds med resultatet. BluE Section blev i starten af sæsonen, 2020, flyttet til den ny etablerede Danfoss Tribune på den nye endetribune. Den blev indviet mod Hobro, en meget våd og stormfuld weekend. Det er så i skrivende stund den ENESTE gang vi har kunne benytte os af den pga Corona-virus.

Mange frivillige timer

Alle de mennesker i stemningsudvalget, totaloplevelsesudvalget, SønderjyskE og SønderjyskE Fodbold Support har lagt mange frivilige timer i det her projekt og med hjertet på det rigtige sted. ALLE har haft JA-HATTEN på og set muligheder i hele projektet. Der er blevet knoklet til ud på de sene timer med udførelse af diverse tifo’er. Der har da også været små bump undervejs, men dem fik vi hurtig løst og vi så fremad igen. 

Onsdag d 1 juli 2020 spillede vi vores første Pokal Finale og det blev en kæmpe succes, som alle nok er blevet klar over. SønderjyskE´s FØRSTE pokal, forhåbentlig ikke den sidste. Det kunne ikke blive mere perfekt, Pokalmestre i 100 året for Genforeningen. Er stolt og virkelig rørt over hele situationen. Den vil ”forfølge” mig i resten af mit liv.

Starten på noget nyt

30 April 2020 trak jeg mig fra posten som formand for SønderjyskE Fodbold Support, af personlige årsager. Rasmus Bøtchiær Thomsen overtog posten, og jeg er fortrøstningsfuld og rolig ved at han har overtaget. En ung mand med mod på livet og fyldt med masser af gåpåmod og idèer. 

Vil til slut gerne sige af hjertet tak for både ris og ros i de knap 4 år i måtte trækkes med mig. Tak til alle der har støttet, sponsoreret og hjulpen til med diverse opgaver. Vi ses lige pludselig på stadion.

Én landsdel – Ét sammenhold 

Lars Moshage Møller

Nedsat pris på historiske trøjer

Vi har en del historiske trøjer tilbage, fra vores pokalfinale. Derfor har vi valgt at sætte prisen meget ned på trøjerne og trøje nummer 2 er billigere.

De historiske trøjer, kan nu købes til 30 kr. pr. stk., men køber man sæt af 2, bliver prisen 50 kr. for 2 stk. Du vil således kunne købe 2 for 50, 4 for 100, 8 for 200 osv. Vi vil gerne give dig muligheden for at kunne erhverve trøjen billigt, nu hvor det er et stykke tid siden kampen blev spillet.

Vi håber at vi kan gøre Danmark mere lyseblå, ved at give jer alle muligheden for at erhverve trøjerne til en favorabel pris.

Trøjerne kan bestilles her: https://bluesection.dk/shop/pokalfinale-t-shirt-2020/?v=dd65ef9a5579

Afhentning og betaling, aftales over sms ved at skrive til 40 19 60 77 

Referat af generalforsamling 2020

Referat af generalforsamling 2020 for SønderjyskE Fodbold Support er nu tilgængelig på hjemmesiden, under bestyrelsen.

Du kan også finde referat af generalforsamling ved at klikke her.

Vi vil meget gerne takke de 23 fremmødte for en god generalforsamling, med mange gode diskutioner, samt forslag.

Der blev foretaget en del vedtægtsændringer, men det kan du læse mere om i referatet på siden bestyrelsen.

På det efterfølgende korte møde med den nye bestyrelse konstituerede vi os med John Lauridsen som kasser og Rasmus Bøtchiær Thomsen som formand. Derudover fastlagde vi en dato med det første bestyrelsesmøde, som blev afholdt d. 8/9, hvor vi snakkede om hvordan fremtiden skal se ud.

Vi kom rundt om rigtig mange spændende ting, og vi ser fremtiden som lys.

Vinderen af vores konkurrence, om et sæsonkort til Blue Section, blev fundet på general forsamlingen og blev Carsten Mørk, som er kontaktet. 

 

Generalforsamling 2020 – SFS

Der indkaldes til generalforsamling i SønderjyskE Fodbold Support torsdag den 27. august 2020 kl 19:00 i Fuglsang loungen. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal indsendes skriftligt til bestyrelsen/formanden senest 1 uge før generalforsamlingen (20. august).

Dette gøres på 40 19 60 77 eller info@sesupport.dk

Adressen er: Haderslev Idrætscenter, Stadionvej 5, 6100 Haderslev

Vi afholder generalforsamlingen i Fuglsang Loungen, for at have gode rammer, samt at kunne opretholde afstand til hinanden i disse corona tider.

Klik nedenfor, for at se dagsorden ifølge vedtægterne.

Generalforsamling 2020 – dagsorden

Som man kan se, ved at klikke på ovenstående, er der 3 som ikke modtager genvalg. Derudover er Lars Moshage Møller også tidligere stoppet som formand og i bestyrelsen af personlige årsager og derfor skal der også findes en afløser for ham.

Vi håber at se så mange af jer som muligt og håber at dem som har mulighed, har lyst til at møde op.

Vi går en meget spændende tid i møde, endnu en Superliga sæson, Europa League kval kamp(e) og et forsøg på at forsvare vores pokal i pokalturneringen. 

SønderjyskE Fodbold Support er vært ved en øl/vand til generalforsamlingen.

SønderjyskE Fodbold Support · Clausensvej 22 · 6100 Haderslev · Telefon 40 19 60 77 · Info@sesupport.dk