
Bliv en del af SønderjyskE Fodbold Support udvalg
Bliv en del af SønderjyskE Support udvalg og hver med til at gøre SønderjyskE Fodbold Support bedre, ved at være en del af de nedsatte udvalg. Vi arbejder konstant på at udvikle og forbedre SønderjyskE Fodbold Support og vi vil gerne have dig med på rejsen. Læs med og se om der er et udvalg, som passer til dig.
Vi i SønderjyskE Fodbold Support har oprettet diverse udvalg, med formål at udvikle og forbedre SønderjyskE Fodbold Support. Det sker igennem frivilligt arbejde og lysten til at lære og hjælpe hinanden.
Bliv en del af et eller flere udvalg
Herunder har du en oversigt over vores udvalg og en beskrivelse af hvad man skal lave i udvalget.
Bus udvalg – På standby pga. corona
– I bus udvalget er arbejdsopgaverne at sørge for at bestille bus, modtage tilmeldinger til busturen, samt sørge for at der er en bus ansvarlig på dagen til udebanekampen. Som bus ansvarlig, skal man sikre at turen forløber efter planen, at der ikke opstår problemer i bussen (løser dem der skulle opstå), sørger for uddeling af kampbilletter i bussen og salg af drikkevarer og tipskonkurrence mm.
Klublokale udvalg
– I klublokale udvalget, står man for at sikre at 3F’eren er præsentabel, udvikling af lokalet (inventar) og hvad udvalget selv synes er nødvendigt.
Tifo udvalg
– I Tifo udvalget består arbejdsopgaven i at få idéer til kommende Tifoer. Det gælder til arrangementer/kampe mm. hvor SønderjyskE Fodbold Support eller SønderjyskE er en del af det. Ud over at få idéer, skal der udarbejdes skitser til tifo og sørges for at de bliver produceret og sat op.
Kommunikations udvalg
– I kommunikations udvalget består arbejdet i at udforme indlæg til hjemmesiden (sesupport.dk). Generelt skal der arbejdes med at gøre SFS mere synlige.
Event udvalg – Ikke specielt aktiv pt. pga. corona
– I event udvalget skal man sørge for ind i mellem at afholde events, arrangementer, klubaftener mm. med formål at samle de lyseblå fans, når der ikke er kampdage.
Stemnings udvalg
– I stemningsudvalget er fokus på at udvikle og være innovative for at kunne skabe mere stemning på stadion. Det gælder både på udebane og hjemmebane at stemningsudvalget skal være kreative.
SoMe (Sociale medier) udvalg
– I SoMe udvalget skal man sørge for at SønderjyskE Fodbold Support er synlige på diverse sociale medier. Lige nu er vi både på Facebook og Instagram. Det kræver ikke kendskab til at lave grafik, men at kunne lave gode tekster og svare på beskeder, specielt på Instagram. Er man god til at lave grafik, men ikke ønsker at lave opslag er man også meget velkommen i vores udvalg.
Hvordan bliver du en del af udvalgene?
Ønsker du at blive en del af et eller flere af de nævnte udvalg eller har du blot yderligere spørgsmål? Så send en mail til info@sesupport.dk.
Vi bestræber os på at svare indenfor få timer (længere svar tider kan forekomme).
Frivillig, SFS, SønderjyskE, SønderjyskE Fodbold Support, Udvalg