
Design konkurrence Blue Section
Blue Section har endnu ikke fået sig et logo og vi søger idéer til banner, det synes vi at der skal laves om på, ved at lave en design konkurrence. Vi har ikke lyst til selv at finde et logo, da vi ved at vi langt fra er de bedste SønderjyskE fans, til at få idéer. Derfor ønsker vi hjælp fra alle vores ligesindede, til at få designet et logo og et banner. Og man har endda mulighed for at vinde en præmie.
Vi begyndte at snakke om at skulle have et logo, da vi fik at vide at Blue Section skal rykkes ned bag målet, til første kamp i foråret. Dette skyldes at den nye tribune gerne skulle være tæt på færdig til foråret. Og Supportere er kendetegnet ved at stå bag målet og være en “mur”. Vi ønsker derfor hjælp til at få skabt det fedeste logo, samt banner, som vi kan bruge i sammenhænge med Blue Section. Logoet skal gerne i fremtiden kunne bruges til f.eks. merchandise, flag, bannere, etc. Banneret skulle vi gerne have hængende til hver hjemmekamp, for at gøre mere opmærksom på Blue Section og muligvis kunne tage det med på udebane.
Man har helt frie tøjler til at udfolde sin kreativitet. Om man vil lave logo eller banner, er op til en selv. Hvis man har lyst, må man gerne lave begge dele. Er man bare tosset med at designe logoer/bannere må man også lave mere end én af hver.
Lidt om vores design konkurrence
Vi søger forslag til logo for Blue Section og banner til Blue Section.
Der er frie tøjler til at udfolde sin kreativitet.
Man må gerne lave både logo og banner og man er ikke begrænset af et maks antal forslag.
Alle forslag skal sendes til bluesection@sydbankpark.dk. Forslagene vil løbende blive postet på facebook som kommentar til et kommende opslag på SønderjyskE Fodbold Supports facebook side. I mailen skal man lige notere sit navn og i emnefeltet skrive design konkurrence.
Man har mulighed for at vinde et sæsonkort til Blue Section og vinderen vil blive offentliggjort på facebook siden, sammen med vinder logo/banner.
Man skal senest have sendt sine forslag d. 20. december og efterfølgende vil der blive annonceret hvem der har vundet.
Har man spørgsmål til konkurrencen bedes disse stilles på mail bluesection@sydbankpark.dk.
Har du læst om de nye tiltag i indeværende sæson? Ellers kan du klikke her for at læse mere.
Banner, Blue Section, Design, Konkurrence, Logo, SønderjyskE Fodbold Support