Historien starter en tidlig Forårsaften i 2004 hvor Michael Jørgensen Schmidt sidder og fortæller mig om oplevelserne ved live fodbold hvor jeg finder samtalen total ligegyldig da jeg aldrig har interesseret mig for foldbold og aldrig set en kamp. Bliver dog enige om (for at lukke munden på Michael) at tage med til en kamp. Han bestemmer så at det skal være en udebanetur for der er stemningen helt anderledes end på hjemmebane, så vi udvælger kampen mod Randers FC d. 12/04-2004, og laver en rundspørge på Sønderjyske ́s forum om der er nogen der vil med og vi ender med at køre 2 busser afsted med Michael og hans far Kjeld som chauffør. Resultatet af kampen blev et nederlag på 4-2 men jeg var SOLGT. Vi blev kort efter kontaktet af Niels Esbensen ( Niller ) daværende sportschef om mulighederne for en nydannelse af en fanklub da han fandt vores initiativ til udebaneturen helt fabelagtig og den 13/06-2004 blev Fanklubben Blue And White Support stiftet i samarbejde med Niller og Sønderjyske Fodbold. (SønderjyskE indtil 2023)
Den gang valgte vi at arbejde som et team så det blev en styregruppe i stedet for en bestyrelse og den bestod af: Michael Jørgensen Schmidt (Blab), Karina Clausen, Mikki Nørgaard, Casper Jørgensen og Rune Ellegaard Hansen.
Vi arrangerede fester, tifo dage og busture i lange baner, mottoet var ”ingen ture bliver aflyst så vi har prøvet alt fra flere busser til en lille forsamling i en 9 personers bus til Aalborg hvor drengene som bekendt vandt Spar Nord Cuppen.
Basen var lagt så nu skulle der arbejdes på højtryk for at få den gode stemning fra udebanen frem på hjemmebane. Heldigvis fik vi god støtte af de forskellige fraktioner der blev og var dannet som undergrupper af supporterklubben og de fleste her som medlem af BAWS også. Af de kan nævnes Blans å Als, Oswald Ultras, Blue Crew, Treffpunkt fra København, Århus drengene og senere kom Jacob Gaxe Gregersens egen fanklub til som støtte til holdet.
På hjemmebane kæmpede vi lidt mere, for som bekendt er det svært at give los når naboen står ved siden af, eller måske endda chefen. Vi fik den fedeste hjælp man kan tænke sig, 4 af drengene fra Haderslev Garden troppede op med stor og lille tromme, trompet og basun (tror jeg det var) de gav den maks. Gas og gjorde at stemningen lige blev løftet det sidste. Kampene blev en fest og gjorde at det var sjovt at synge med. Blans å Als gjorde deres med sjove og kreative sange som stadig holder ved, når ”Æ formand” i dag gæster stemningstribunen og sætter sange i gang som Rundt om æ ban.. og titel melodien fra ”Dallas”.
Vi havde vores egen dygtige sangskriver i Claus Luxhøj som fik lavet en 7 vers lang sang som alle kunne fra start til slut hvor det ene vers lød ” Så har vi Simon Poulsen, han løber som geparden, der er ingen der kan stoppe ham, det er ham der sætter farten”.. sunget på sangen fra Snehvide og de 7 små dværge.
Vi startede som en lille supporter klub men alle var med af hjertet og i løbet af den første sæson var vi godt 250 medlemmer. Vi fik et rigtig godt samarbejde med klubben og spillerne som var ivrige deltagere til alle vores arrangementer ( heller ikke så mange regler dengang ). Den uskrevne regel var at vi hjalp hvor vi kunne og ligeså gjorde de. Det var hårdt arbejde, der kostede blod, sved og tårer og ikke mindst MANGE timer, mange missede fødselsdage hos familien, og et kørekort.. fordi man SKULLE nå kampstart men fodbold var livet og det kom først…
Bolden var kastet og fundamentet var lagt og så blev bolden sendt videre i en perfekt aflevering
på tværs af banen og landede i skødet på John Lauridsen som knoklede videre.
At være supporter for Sønderjyske Fodbold kan til tider kræve stærke nerver
Sønderjyske Fodbold var i gennem en årrække bookmakernes favorit til nedrykning, lidt historien om humlebien. Gang på gang overlevede holdet og skaren af trofaste tilskuere voksede gradvist. Jeg glemmer ikke turene i 2006 til udebanerne i bl.a. Ølstykke, hvor vi en hundekold dag stod 7 mand høj og bakkede holdet op. Jeg ved ikke om det tændernes klapren eller om vi virkeligt klappede. Da var det dejligt at vende snuden mod kaffen, som vi havde med. Det var rent overlevelse, både fodboldmæssigt som supportermæssigt.
Et klart højdepunkt kom efter en kamp mod Køge, hvor vi spillede uafgjort, og dermed forspildte chancen for direkte oprykning til Superligaen. Bedst som supporterbussen havde passeret rastepladsen Kildebjerg nær Odense, kom der i radioen meddelelse om, at Anders Clausen, en tidligere og meget vellidt spiller i Sønderjyske Fodbold, havde scoret og dermed indirekte sikrede sin tidligere klub oprykning. Efter skuffelsen i Køge, tror jeg, at supporterbussen nærmest eksploderede, da resultatet blev kendt for alle i bussen, ja det var tiden før smartphones. Vi fik hurtigt aftalt med spillerbussen at mødes på Kildebjerg, så pludselig kørte vi mod øst igen.
Oprykningen blev fejret med champagne, som vi havde medbragt. Flot så det ud med champagneglassene linet op på en blokvogn. De omkringstående bilister må tænkt ”de er sgu skøre de sønderjyder”, men alle var mere end lykkelige både spillerne, lederne og os supportere.
Pludselig stod Ken Ilsø (supervellidt spiller) tilbage sammen med os på p-pladsen. Spillerbussen var kørt uden ham. Så Ken hyggede sig bravt i vor bus, indtil han stod af i Kolding.
Sønderjyske Fodbold skulle spille pokalkamp mod Hobro og i den forbindelse ringede deres stadionsansvarlige til mig for at høre vore krav. Han spurgte forsigtigt, om vi ville stå på enden af deres overdækkede tribune, da de jo ikke havde noget udebaneafsnit. Hvis vi accepterede, ville vi stå tæt op ad grillen og ølsalget. Hvad siger man så. Jo det er good hosting. Vi vandt kampen.
Haderslev Stadion senere kaldet Sydbank Park var et stadion under åben himmel, som gjorde det svært at skabe en egentlig lydkulisse, så til tider virkede stadion begravelsesagtigt. I forbindelse med planerne om etablering af vesttribunen bød chancen sig at få tag over hovedet på østtribunen, så den nordlige ende på østtribunen i dag kendt som VUC stemningstribune blev indtaget, hvilket medvirkede til at give en stemningsfyldt kulisse, som i dag udgør en tolvte mand.
Et yderligere højdepunkt var den fantastiske kulisse, som de sønderjyske supportere skabte i Brøndby sidste spilledag i sæsonen 2015-2016, senere gået over den sønderjyske historie som sølvsæsonen. Sæsonen havde været præget en usædvanlig sejrsstime med ganske få nederlag, desværre fik vi ikke has på FCK, men en række andre hold stødte sig på vore lyseblå helte.
Den fantastiske kulisse var blandt andet skabt af syv supporterbusser samt en del firmabusser og selvkørende og lokale sønderjyder, jo udebaneafsnittet var lyseblåt den dag.
Drengene på banen kvitterede med en sejr og dermed klubbens første sølvmedaljer. Det er
sjældent at græstæppet i Brøndby er blevet med Fuglsangs Bluebird. Alle var ovenud lykkelige, selv borgmester HP Geil fik et stykke af græstæppet med hjem, mon han husker at vande det, helst med Fuglsang Bluebird.
John har nu sendt bolden afsted til Lars Moshage Møller, vores nuværende formand som ligesom alle os andre arbejder benhårdt på at få stemningen løftet endnu mere…
Jeg, Lars Moshage Møller, overtog formandsposten i foråret 2016. Der var noget at leve op til efter John`s store arbejde med supporterklubben, så det var på handskerne og bare om at komme i gang. Med hjælp fra resten af bestyrelsen, som består af: Hans Bertz, Per A Mortensen, John Lauridsen samt min datter, Line Moshage Møller gik vi i gang.
Da den nye sæson startede hed det pludselig Europa League, det var noget HELT nyt i vores dejlige klub. Første tur gik til Norge hvor de mødte Strømsgodset. Vi prøvede at iværksætte en tur, men det lykkedes ikke rigtig. Heldigvis var der mange der tog derop på eget iniativ.
Næste stop på rejsen var Polen. I samarbejde med VTS, vores faste busselskab, lykkes det at samle 50 fodboldglade mennesker der ville med for at støtte holdet. Tingende gik vores vej igen og vi gik som bekendt videre.
Så stod der Tjekkiet på programmet og igen lykkes det at samle 70 mennesker til en fantastisk tur og til en rigtig spændende fodboldkamp, som bekendt stoppede festen der, desværre.
Vi arbejder hverdag med at gøre oplevelsen så god og festlig som mulig. I tæt samarbejde med klubben, det især Niller det går ud over, prøver vi at skabe så god stemning som overhovedet mulig. Det er derfor meget vigtigt at de unge fodboldfans, såvel piger som drenge, kommer over og giver deres stemmer med som en del af ”den tolvte mand” Alle er velkommen og vi er åben for nye forslag og ideer.
Vil gerne til sidst rette en stor tak til alle i og omkring SønderjyskE . Det er ligemeget hvad vi er kommet med af ideer, har de ALTID ja-hatten på.
Tak til alle der støtter op om klubben
FODBOLD SKAL SES PÅ STADION
