Skip to main content
Månedens spiller november 2019

Månedens spiller november 2019

Så blev første og sidste hjemmebane kamp i december færdigspillet og det betyder at vi fik kåret månedens spiller november 2019, hvilket var sidste gang, vi kårede månedens spiller i år, men vi fortsætter igen til foråret. 
Tak til alle, som har været med til at stemme på månedens spiller. Det ville selvfølgelig være dejligt, hvis flere også ville være med. Har man lyst, kan man stemme i 3F’eren til hjemmekampene og på udebane, stemmer man i supporterbussen.

Spilleren der er blevet kåret som månedens spiller november 2019, er en spiller, som er garant for altid at arbejde hårdt for holdet, samt har et højt bundniveau. Det er ikke længe siden han sidst vandt prisen som månedens spiller. Det gjorde han for september, sammen med Rilwan Hassan. Hvorfor der var 2 vindere i september, kan du finde ud af ved at trykke her. Du har måske allerede gættet hvem der vandt for november måned, men for en god ordensskyld, må vi hellere lige nævne det. Det var Christian “Greko” Jakobsen, som løb med sejren i november måned. 

SønderjyskE Fodbold Support fik en snak med Greko efter kampen mod EFB, det kan du høre ved at trykke på play nedenfor. 

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=VHAjZ1jsZqk[/embedyt]

Lidt om månedens spiller november 2019

Månedens spiller blev som bekendt Christian “Greko” Jakobsen, men hvem er han, læs videre og få lidt baggrundsviden om ham. 

Greko har været i klubben siden transfervinduet i januar 2017. Han har tidligere spillet for Hvidovre IF, FC Roskilde og Brøndby IF. Greko arbejder for holdet, både i gode perioder og mindre gode perioder. Greko kom på tavlen mod EfB, da han sparkede straffesparket ind til 2-1, som sikrede os sejren. Det var hans 7. sæsonmål og han er tæt på at have sin bedste sæson, målscorings mæssigt. Hans bedste sæson, målt på mål, var i sæsonen 2017/18, hvor han lavede 9 mål. 

Personlig sponsor for Christian “Greko” Jakobsen er HighPark Sønderjylland

Christian "Greko" Jakobsen, Månedens spiller, SønderjyskE Fodbold Support